Om følelsesmæssig undgåelse Vi forsøger ofte at undgå det, der gør ondt. Ikke nødvendigvis bevidst. Nogle arbejder mere. Nogle tænker mere. Nogle trækker sig. Nogle bliver praktiske, effektive eller meget rationelle. Andre dulmer sig med mad, alkohol, skærm, træning eller konstant aktivitet. Fælles for strategierne er, at de kan hjælpe os med ikke at mærke det, der er svært. Problemet er bare, at følelser, vi hele tiden forsøger at slippe væk fra, ofte kommer til at fylde mere.s Følelsesmæssig undgåelse handler ikke om at have for mange følelser. Det handler ofte om, at vi har lært, at bestemte følelser ikke må være der. Hvad er følelsesmæssig undgåelse? På engelsk bruges blandt andet begreberne emotional avoidance og experiential avoidance. Det beskriver vores forsøg på at slippe væk fra ubehagelige indre oplevelser: følelser, tanker, minder, kropslige fornemmelser eller impulser. Det kan være angst. Men det kan lige så godt være sorg, skam, vrede, skyld, ensomhed eller følelsen af ik

Nogle mennesker passer deres arbejde, tager sig af familien, besvarer beskeder og får hverdagen til at hænge sammen. Udefra ser de måske både ressourcestærke og velfungerende ud. Indeni kan livet samtidig føles tungt, farveløst og anstrengende. Ved funktionel eller skjult depression er lidelsen ikke nødvendigvis mindre alvorlig, men den er mindre synlig. Personen fungerer ofte ved hjælp af pligtfølelse, kontrol og betydelig anstrengelse – og omgivelserne opdager derfor ikke altid, hvor dårligt vedkommende faktisk har det. En depression, som ikke altid kan ses “Funktionel depression” og “skjult depression” er ikke selvstændige officielle diagnoser. Begreberne bruges til at beskrive mennesker, der har depressive symptomer, men fortsat formår at opretholde mange af hverdagens funktioner. De kan passe deres arbejde, købe ind, deltage i møder og sørge for andre. Det betyder dog ikke, at de har det godt. Det kan snarere betyde, at næsten alle deres kræfter bruges på at holde sammen på det sy

I nogle parforhold opstår der en smertefuld dans: Jo mere den ene forsøger at komme tættere på, desto mere trækker den anden sig. Og jo mere den anden trækker sig, desto stærkere bliver den førstes behov for kontakt og bekræftelse. Den ængstelige og den undvigende part forsøger grundlæggende at skabe den samme tryghed – men gør det på næsten modsatte måder. Den ene søger mere kontakt. Den anden søger mere afstand. Derfor kan begge ende med at forstærke netop det, de frygter. To forskellige måder at beskytte sig på Et tilknytningsmønster er ikke en diagnose eller en fast egenskab. Det er en måde, vi har lært at håndtere nærhed, usikkerhed og risikoen for at blive såret på. En person med et mere ængsteligt tilknytningsmønster er ofte særligt opmærksom på tegn på afstand: Er du vred? Er der noget galt? Elsker du mig stadig? Hvorfor svarer du ikke? Når kontakten føles usikker, forsøger personen typisk at genetablere den. Det kan ske gennem spørgsmål, forklaringer, beskeder, kritik eller kr

Om beslutningstræthed og et overbelastet nervesystem Nogle dage kan selv beskedne beslutninger føles overraskende krævende: Hvad skal jeg spise? Skal jeg svare nu eller senere? Skal jeg tage af sted eller blive hjemme? Det er ikke nødvendigvis dovenskab eller manglende vilje. Det kan være tegn på, at den mentale kapacitet er belastet. Når hjernen allerede bruger mange kræfter på bekymringer, stress eller stærke følelser, bliver der mindre overskud til at vælge. Løsningen er ikke altid at tage sig mere sammen, men at gøre valgene færre og mere overskuelige. Hvad er beslutningstræthed? Vi træffer et stort antal valg hver dag. De fleste sker næsten automatisk, men når vi er stressede, nedtrykte eller følelsesmæssigt belastede, kan også små beslutninger kræve meget energi. Man kan komme til at overveje alle muligheder, forestille sig alt det, der kan gå galt, og lede efter den helt rigtige beslutning. Jo længere man tænker, desto mere uoverskueligt kan valget blive. Obama og de blå jakkesæ

Om mentalisering og den mærkelige kendsgerning, at sindet ikke er gennemsigtigt – heller ikke indefra. Når et menneske sukker, bliver tavst eller svarer kort, ser vi kun adfærden. Vi kan ikke se irritationen, trætheden, frygten eller længslen bag den. Alligevel danner vi lynhurtigt en forklaring. Det samme gør vi med os selv. Vi mærker måske uro i kroppen, hører os selv svare skarpt eller opdager, at vi igen har udsat en bestemt opgave. Først bagefter forsøger vi at forstå, hvad der egentlig foregår i os. Vi er med andre ord alle amatørdetektiver i hinandens sind – og overraskende nok også i vores eget. Mentalisering er at forsøge at forstå adfærd ud fra mulige tanker, følelser, behov og intentioner – samtidig med at man husker, at ens forklaring kan være forkert. Vi ser adfærd – ikke tanker Hvis en partner svarer kort, kan vi tænke: Han er vred på mig. Men det, vi faktisk ved, er kun, at han svarede kort. Resten er en fortolkning. Han kan være vred. Han kan også være træt, optaget, be

Når kærlighed også handler om nøgler, aftaler og vasketøj ADHD påvirker ikke kun den, der har ADHD. Det påvirker også de mennesker, der lever tæt på. I et parforhold kan ADHD komme til at vise sig i helt almindelige hverdagssituationer: Hvem husker aftalen? Hvem betaler regningen? Hvem opdager, at der mangler mælk? Hvem får børnene ud ad døren? Hvem følger op på beskeder? Hvem ved, hvad der skal ske i weekenden? Det lyder ikke særlig romantisk. Men hverdagsstruktur er en stor del af et parforhold. Når strukturen ikke fungerer, kan kærligheden drukne i irritation. Når den ene bliver kalender, hukommelse og projektleder I mange parforhold, hvor ADHD spiller en rolle, opstår der langsomt en skæv arbejdsdeling. Den ene bliver den, der husker. Den anden bliver den, der bliver mindet om. Den ene får overblikket. Den anden føler sig kontrolleret. Den ene bliver træt. Den anden bliver skamfuld eller vred. Det sker sjældent med vilje. Ofte begynder det praktisk: “Jeg minder dig lige om det.” “J