– når fremtiden føles længere væk end den er

"Jeg ved godt, hvad jeg burde gøre. Jeg får det bare ikke gjort."

Det er en sætning, jeg ofte hører fra mennesker med ADHD.

De ved godt, at regningen skal betales. De ved godt, at rapporten skal skrives. De ved godt, at de burde gå i seng tidligere eller få bestilt den tid hos lægen.

Alligevel sker det ikke.

Den amerikanske psykolog Russell Barkley beskriver ADHD som en form for tidsblindhed.

Ikke fordi man ikke kan se på et ur.

Men fordi hjernen har svært ved at mærke fremtiden.

Når fremtiden mister sin stemme

For de fleste mennesker fungerer fremtiden som en slags indre vejleder.

Vi kan forestille os konsekvenserne af vores valg og lade dem påvirke det, vi gør lige nu.

Hvis vi skal tidligt op i morgen, går vi tidligere i seng.

Hvis vi skal aflevere en opgave om to uger, begynder vi så småt at forberede os.

Hvis vi ønsker en sund økonomi, lægger vi penge til side.

For mennesker med ADHD kan denne forbindelse mellem nutid og fremtid være svagere.

Ikke fordi de er ligeglade.

Men fordi fremtiden ofte føles mere abstrakt og mindre virkelig.

Det, der sker lige nu, får større vægt end det, der sker senere.

"Jeg arbejder bedst under pres"

Mange voksne med ADHD siger:

"Jeg arbejder bedst i sidste øjeblik."

Ofte er det ikke hele sandheden.

Mere præcist kunne man sige:

"Jeg bliver først for alvor motiveret, når situationen bliver akut."

Når deadline er tre uger væk, føles den fjern.

Når deadline er i morgen, bliver den pludselig virkelig.

Det er derfor mange mennesker med ADHD igen og igen havner i situationer med stress, panik og sidste-øjebliks-løsninger.

Ikke fordi de ønsker det.

Men fordi hjernen først reagerer kraftigt nok, når konsekvensen er tæt på.

Selvkritikken følger med

Desværre bliver denne udfordring ofte misforstået.

Omgivelserne kan tænke:

  • "Du må bare tage dig sammen."
  • "Du kunne jo godt, hvis du ville."
  • "Hvorfor lærer du det aldrig?"

Efter mange år begynder mange med ADHD at sige det samme til sig selv.

Selvkritikken bliver en fast følgesvend.

De ved jo godt, hvad der forventes af dem.

Derfor bliver det ekstra smertefuldt, når de ikke får det gjort.

Når tidsblindhed påvirker parforholdet

Tidsblindhed handler ikke kun om arbejde og kalenderaftaler.

Den påvirker også relationer.

En partner kan opleve:

  • at aftaler glemmes
  • at praktiske opgaver udsættes
  • at fødselsdage eller mærkedage overses
  • at man kommer for sent igen og igen

Det kan let tolkes som manglende interesse eller respekt.

Men ofte handler det om noget andet.

Personen med ADHD elsker måske sin partner højt, men kæmper med at holde fremtidige forpligtelser levende i bevidstheden.

Det kan skabe en smertefuld misforståelse:

Den ene føler sig overset.

Den anden føler sig konstant kritiseret.

Når arbejdslivet bliver en kamp

På arbejdspladsen kan tidsblindhed vise sig som:

  • udsættelse
  • vanskeligheder med planlægning
  • problemer med prioritering
  • forsinkelser
  • stress omkring deadlines

Samtidig ser man ofte noget paradoksalt.

Mange mennesker med ADHD er kreative, engagerede og dygtige problemløsere.

De kan levere imponerende resultater.

Men processen frem mod resultatet er ofte langt mere kaotisk og energikrævende end omgivelserne ser.

Mange lever derfor med en konstant frygt for at blive afsløret som inkompetente.

Selv når de objektivt set klarer sig godt.

Hvorfor almindelige råd ofte ikke virker

Mennesker med ADHD får ofte velmenende råd:

  • "Lav bare en plan."
  • "Skriv det i kalenderen."
  • "Prioritér din tid bedre."

Problemet er, at disse råd forudsætter netop de funktioner, som ADHD udfordrer.

Det svarer lidt til at bede en person med dårligt syn om bare at kigge bedre efter.

Derfor handler ADHD-behandling sjældent om mere viljestyrke.

Det handler om at skabe støtte udenfor hjernen.

Gør tiden synlig

Mange mennesker med ADHD profiterer af at flytte planlægningen ud af hovedet.

Det kan være:

  • kalendere
  • alarmer
  • tjeklister
  • påmindelser
  • visuelle tidslinjer
  • faste rutiner

Det handler ikke om at være mere disciplineret.

Det handler om at kompensere for en reel udfordring.

På samme måde som briller kompenserer for nedsat syn.


Afsluttende refleksion

Når man ser ADHD gennem linsen af tidsblindhed, bliver mange af de adfærdsmønstre, der tidligere blev opfattet som dovenskab, manglende motivation eller uansvarlighed, langt mere forståelige.

Mennesker med ADHD mangler som regel ikke ønsker, drømme eller ambitioner.

Tværtimod.

Mange har masser af idéer, energi og mål.

Udfordringen er ofte at bygge bro mellem det menneske, man gerne vil være i fremtiden, og de handlinger, der skal udføres i dag.

Derfor handler ADHD ikke kun om opmærksomhed.

Det handler om forholdet til tiden.

Og måske er forståelse af netop dette første skridt mod mindre skam, større selvaccept og bedre muligheder for at skabe et liv, der fungerer.