Hvorfor sker det, og hvordan kan terapi hjælpe? Overtænkning betyder, at hjernen kører i ring. Man analyserer, bekymrer sig eller gennemgår de samme situationer igen og igen uden at komme frem til en løsning. Det kan føles som at have en indre stemme, der aldrig holder pause – og ofte bliver man mere forvirret eller stresset af det, i stedet for at få klarhed. Hvorfor overtænker man? Der kan være mange grunde: Usikkerhed – man vil gerne være sikker på, at man gør det rigtige. Frygt for at fejle – man prøver at forudse alle mulige scenarier for at undgå fejl. Dårlige erfaringer – hvis man tidligere har oplevet noget svært, kan hjernen forsøge at “forberede sig” på det værste. Perfektionisme – ønsket om at gøre alting helt rigtigt kan sætte gang i endeløse tanker. Som tiden går kan nogle af de nævne grunde blive mindre vigtige, men derfor kan adfærdmønstrene godt fortsætte som en "dårlig vane" Hvordan kan terapi hjælpe? Terapi kan give redskaber til at få styr på overtænkningen og skabe

Hvad er tankemylder? Tankemylder er en tilstand, hvor en person oplever en overflod af tanker, der kører igennem sindet uden stop. Dette kan ofte føles overvældende og kan forhindre en person i at koncentrere sig, sove eller udføre daglige opgaver. Tankemylder er ikke en specifik diagnose, men det er et symptom, der kan forekomme i forbindelse med forskellige mentale tilstande såsom angst, stress og depression. Hvordan opleves tankemylder? Tankemylder kan variere fra person til person, men nogle fælles oplevelser inkluderer: En konstant strøm af bekymringer og negative tanker. Tanker, der springer fra emne til emne uden nogen åbenbar sammenhæng. Problemer med at falde i søvn på grund af racing tanker. Vanskeligheder med at fokusere på én ting ad gangen. Hvordan kan en psykolog hjælpe? En psykolog kan tilbyde forskellige former for behandling og strategier for at håndtere og reducere tankemylder:

En varm sommerdag på torvet, hvor man sidder med en kop kaffe eller en kold øl og kigger på folk, der går forbi, kan det være svært ikke at begynde at gætte på, hvad de mon føler eller tænker. Kropssprog fortæller nemlig tit en historie – også selvom man selvfølgelig aldrig kan vide det helt med sikkerhed. I psykologien kalder man det nonverbal kommunikation: vores måde at “snakke” med kroppen på, uden vi selv lægger mærke til det. Her er nogle typiske signaler, man kan spotte: Selvtillid Rank ryg, hovedet oppe, åbne arme. Går med faste skridt og ser fremad. Virker sikker på sig selv og sin situation. Usikkerhed eller nervøsitet Skuldrene trukket op, armene krydset eller hænderne i lommerne. Små, forsigtige skridt, blikket nedad. Prøver måske at gøre sig mindre synlig. Glæde Afslappet holdning, smil, åbne bevægelser. Går let og energisk, måske med lidt ekstra tempo. Udstråler godt humør og overskud. Tristhed eller bekymring Faldt sammen i kroppen, hovedet og skuldrene hænger. Slæbende,

Frygt for succes betyder, at man – ofte uden at tænke over det – holder sig selv tilbage fra at nå sine mål, selvom man egentlig godt kunne. Det kan handle om, at man ikke føler, man fortjener det, eller at man er bange for alt det ansvar og de ændringer, der følger med. Hvis et barn vokser op i utrygge rammer, kan det få en grundlæggende følelse af, at verden ikke er sikker, eller at det ikke har ret til at få gode ting i livet. Når det barn bliver voksen, kan succes føles farligt eller mærkeligt, fordi det aldrig har lært, at ros og anerkendelse faktisk er trygt at tage imod. Set fra en mere filosofisk vinkel har Kierkegaard fx talt om “selvet” og om “angst”. Angst opstår tit, når vi står foran nye muligheder eller valg – især hvis vi ikke er vant til at tro på vores egen værdi. Hvis vi dybest set ikke føler os værdifulde, kan succes føles truende i stedet for glædelig. Et par eksempler: En person, der hele livet har fået at vide, at de ikke er gode nok, kan ende med at spænde ben fo

Lær hvordan du kan integrere mindfulness i din hverdag for at opnå indre fred og velvære. Få indsigt i fordelene, praktiske tips og en afstressende rutine.