Om det svære samspil mellem et ængsteligt og et undvigende tilknytningsmønster.
I nogle parforhold opstår en smertefuld dans: Jo mere den ene forsøger at komme tættere på, desto mere trækker den anden sig. Og jo mere den anden trækker sig, desto stærkere bliver den førstes behov for kontakt og bekræftelse.
To forskellige veje til tryghed
Den ængsteligt tilknyttede forsøger ofte at genetablere kontakt hurtigt. Stilhed, afstand eller et ubesvaret spørgsmål kan vække frygt for at blive forladt. Derfor spørger, forklarer, protesterer eller søger personen mere nærhed.
Den undvigende forsøger ofte at genfinde ro gennem afstand. Intensitet, krav om svar eller stærke følelser kan opleves som overvældende. Derfor bliver personen tavs, rationel, går væk eller udsætter samtalen.
Begge forsøger at regulere utryghed. Men den enes løsning bliver den andens alarm.
Den negative cirkel
Den ene siger: Tal med mig, så jeg kan mærke, at vi er okay. Den anden hører: Du gør det forkert, og du får ikke fred. Den anden siger: Jeg har brug for en pause. Den første hører: Du forlader mig, og vores forhold betyder ikke noget.
Efterhånden kommer parret til at kæmpe mod hinandens beskyttelsesstrategier i stedet for sammen at undersøge den sårbarhed, der ligger nedenunder.
Det handler ikke om, hvem der er problemet
Tilknytningsmønstre er ikke faste personlighedstyper eller diagnoser. De er lærte måder at beskytte sig på, og de kan ændre sig i trygge relationer. Begge parter bidrager til cirklen, men ingen af dem er cirklen.
Fra protest og tilbagetrækning til tydelige behov
Den ængstelige part kan øve sig i at sige: Jeg bliver urolig, når kontakten forsvinder. Kan du fortælle mig, hvornår vi taler videre? Den undvigende part kan øve sig i at sige: Jeg vil gerne blive i relationen, men mit system er overbelastet. Jeg har brug for en pause, og jeg kommer tilbage klokken otte.
En pause virker kun tryghedsskabende, hvis der også er en tydelig vej tilbage til kontakten.
Et nyt fælles blik
Forandringen begynder ofte, når parret kan genkende mønsteret, før det tager styringen: Nu er vi i dansen igen. Så bliver opgaven ikke at vinde, men at skabe tilstrækkelig tryghed til, at begge kan blive nærværende.
Bag jagten ligger ofte længslen efter at være vigtig. Bag tilbagetrækningen ligger ofte længslen efter at kunne være tæt på uden at miste sig selv.