Om beslutningstræthed og et overbelastet nervesystem.
Nogle dage kan selv beskedne beslutninger føles overraskende krævende: Hvad skal jeg spise? Skal jeg svare nu eller senere? Skal jeg tage af sted eller blive hjemme? Det er ikke nødvendigvis dovenskab eller manglende vilje. Det kan være tegn på, at den mentale kapacitet er belastet.
Hvad er beslutningstræthed?
Vi træffer et stort antal valg hver dag. Når vi er stressede, nedtrykte eller følelsesmæssigt belastede, kan også små beslutninger kræve meget energi. Man kan komme til at overveje alle muligheder, forestille sig alt det, der kan gå galt, og lede efter den helt rigtige beslutning.
Obama og de blå jakkesæt
Barack Obama fortalte i 2012, at han bevidst forsøgte at reducere små, daglige beslutninger. Derfor gik han næsten altid i gråt eller blåt jakkesæt. Pointen var enkel: Når dagen indeholder mange vanskelige beslutninger, kan nogle af de små valg med fordel gøres til rutiner.
Når ønsket om at vælge rigtigt spænder ben
Beslutningstræthed hænger ofte sammen med perfektionisme og frygt for at fortryde. Valget opleves som en prøve, man kan bestå eller dumpe. Man udsætter, spørger andre gentagne gange, skifter mening eller undgår helt at vælge.
En erfaring fra klinikken
En klient oplevede, at aftensmaden hver dag blev et stort projekt. Hun søgte efter opskrifter og sammenlignede muligheder, men endte ofte med slet ikke at få lavet noget. Hun fik til opgave at vælge mellem tre faste, enkle måltider på trætte dage. Det afgørende var tilladelsen til at vælge noget, der var godt nok.
Gør valget mindre
Spørg: Hvad er den mindste beslutning, jeg behøver at tage lige nu? Vælg den næste halve time frem for hele ugen, og vælg en løsning, der kan justeres senere.
Fire små greb
- Begræns mulighederne til to eller tre.
- Lav faste standardvalg til svære dage.
- Sæt en rimelig tidsgrænse for mindre beslutninger.
- Spørg, om beslutningen kan ændres igen. Hvis ja, behøver den sjældent være perfekt.
Når vanskelighederne fortæller noget vigtigt
Hvis næsten alle valg bliver uoverskuelige, kan det være tegn på stress, depression, angst, ADHD eller længerevarende følelsesmæssig belastning. Nogle gange handler hjælpen mindre om at lære at vælge og mere om at reducere den belastning, der gør valgene så vanskelige.