Om mening, tomhed og det spirituelle problem hos moderne mennesker

Jeg oplever i disse år, at stadig flere succesfulde erhvervsfolk opsøger psykologhjælp.

Det er mennesker, der på mange måder har opnået det, de satte sig for. De har skabt virksomheder, gjort karriere, opnået økonomisk frihed eller opbygget en position, som andre ser op til. Udefra ligner det ofte et liv, der er lykkedes.

Alligevel fortæller mange om en nagende utilfredshed.

De føler sig ikke nødvendigvis deprimerede. De er heller ikke nødvendigvis stressede i traditionel forstand.

Men de beskriver en følelse af tomhed.

En oplevelse af, at noget mangler.

Et spørgsmål, der bliver ved med at dukke op:

"Er det virkelig det her, det hele handler om?"

Den schweiziske psykiater Carl Jung beskrev dette fænomen for næsten hundrede år siden i sit essay The Spiritual Problem of Modern Man. Hans tanker virker i dag næsten profetiske.

Når målene er nået

Mange mennesker bruger de første årtier af deres voksenliv på at skabe sig et liv.

De uddanner sig, arbejder hårdt, stifter familie, køber hus og bygger en karriere op.

Der er hele tiden et nyt mål at forfølge:

  • næste stilling
  • næste kunde
  • næste virksomhed
  • næste million
  • næste projekt

Denne målrettethed kan være en enorm drivkraft. Den kan skabe resultater, udvikling og succes.

Men for nogle opstår der et paradoks.

Når målene nås, varer tilfredsheden ofte kortere end forventet.

Den nye bil bliver hverdag.

Lønforhøjelsen bliver normal.

Den prestigefyldte titel mister sin glans.

Og så melder spørgsmålet sig:

"Hvad nu?"

Mange opdager, at succes og mening ikke nødvendigvis er det samme.

Det spirituelle problem

Når Jung talte om det spirituelle problem, mente han ikke nødvendigvis religion.

Han talte om menneskets behov for mening, sammenhæng og forbindelse til noget større end sig selv.

Ifølge Jung handler første halvdel af livet ofte om at skabe en identitet og finde sin plads i verden.

Anden halvdel af livet handler i højere grad om at finde sig selv.

Det er overgangen fra spørgsmålet:

"Hvordan bliver jeg til noget?"

til spørgsmålet:

"Hvem er jeg egentlig?"

For mange succesfulde mennesker kan denne overgang være overraskende vanskelig.

Hele livet har de været vant til at løse problemer gennem handling, planlægning og målrettet indsats.

Men mening lader sig sjældent frembringe på samme måde.

Personaens fælde

Et af Jungs mest kendte begreber er personaen.

Personaen er den sociale rolle eller maske, vi udvikler for at fungere i verden.

For erhvervsfolk kan personaen være:

  • den succesfulde leder
  • den stærke beslutningstager
  • den dygtige problemløser
  • den ansvarlige direktør
  • den ambitiøse iværksætter

Disse roller er nødvendige og ofte værdifulde.

Problemet opstår, hvis de bliver hele identiteten.

Når mennesket bliver ét med sin rolle, kan kontakten til andre sider af personligheden gradvist svækkes.

Måske er der blevet mindre plads til:

  • leg og spontanitet
  • kreativitet
  • relationer
  • fordybelse
  • natur
  • spiritualitet
  • sårbarhed

Det er ikke usædvanligt, at mennesker, der har været meget optaget af at præstere, på et tidspunkt oplever en længsel efter netop disse sider af livet.

"Jeg burde være glad"

Noget af det svære ved denne problematik er, at den ofte ledsages af skyld.

Mange fortæller:

"Jeg har jo alt det, andre drømmer om."

"Jeg burde være tilfreds."

"Jeg har ingen grund til at klage."

Netop derfor kan tomheden være vanskelig at tale om.

For hvordan forklarer man en følelse af mangel, når der tilsyneladende ikke mangler noget?

Men set med Jungs øjne er denne oplevelse ikke et tegn på utaknemmelighed.

Tværtimod kan den ses som et tegn på psykologisk modning.

Et tegn på, at livet kalder på noget andet end endnu en præstation.

Når mening ikke kan optimeres

I erhvervslivet lærer man ofte, at resultater skabes gennem fokus, strategi og mål.

Men mening fungerer anderledes.

Mening opstår sjældent gennem optimering.

Den opstår ofte gennem oplevelser af forbindelse:

  • til andre mennesker
  • til naturen
  • til fællesskaber
  • til kreativitet
  • til værdier
  • til noget, der rækker ud over én selv

Det er derfor, nogle mennesker oplever større tilfredshed ved at være sammen med børnebørnene, gå en tur ved havet eller engagere sig i frivilligt arbejde end ved endnu en professionel sejr.

Ikke fordi ambitioner er forkerte.

Men fordi mennesket har behov, som ikke kan tilfredsstilles af præstation alene.

Et nyt udviklingstrin

Måske er det derfor, jeg møder flere succesfulde erhvervsfolk i konsultationen.

Ikke fordi de har fejlet.

Men fordi de har opnået det, de troede ville gøre dem lykkelige – og derefter opdaget, at der stadig mangler noget.

Jung ville sandsynligvis ikke betragte dette som en krise i traditionel forstand.

Han ville snarere se det som begyndelsen på en ny fase i livet.

En fase, hvor spørgsmålet ikke længere handler om succes, men om mening.

Ikke om hvad man har opnået.

Men om hvem man er.

Måske er den uro, som mange oplever midt i succesen, derfor ikke et tegn på, at noget er galt.

Måske er den et tegn på, at noget nyt er ved at begynde.